Behandlingen
Før behandlingen
En behandling indledes sædvanligvis med en kort samtale, hvor vi snakker om hvad du kunne tænke dig at arbejde med og hvordan det er gået siden sidst. Du ligger på briksen med et tæppe over dig, iført underbukser/trusser og kan vælge at beholde BH eller undertrøje på. En behandling tager ca. 1 time plus/minus.
Under behandlingen
Selve behandlingen består af forskellige massageteknikker, pulseringer og ledfrigørelser. Jeg arbejder endvidere med aku- og zonetryk, aktiverer lymfesystemet og åbner op for meridianbanerne. Jeg arbejder med indføling og med min viden om hvordan traumer sætter sig i kroppen. Desuden fokuserer jeg meget på åndedrættet, som en vigtig port ind til din kropslige bevidsthed og som en hjælp til at forløse muskelspændinger, stress og generelle blokeringer, samt til fjernelse af affaldsstoffer.
Ved at åbne for dine led og ved at opløse dine forskellige blokeringer og spændingsmønstre – skabes der fornyet blodgennemstrømning, mere plads/frihed og mere vitalitet i din krop. Krop og sind hænger uløseligt sammen, og ved at åbne for den ene del, inviterer du ganske naturligt den anden til at følge med.
Du kan under behandlingen opleve at det prikker og snurrer i fingre, læber eller andre steder på kroppen - det er blot fordi blodet iltes under behandlingen og når ud til steder, hvor der normalt har været begrænset gennemstrømning. Det er ganske naturligt. Du kan også opleve gråd, grin, vrede eller andre følelsesudbrud – det er ikke unormalt, men der er også mange der aldrig reagerer følelsesmæssigt. Spændinger kan være bundet emotionelt i din krop og når de forløses kan følelserne følge med, men som sagt er det meget individuelt, hvordan den enkelte reagerer.
Efter behandlingen
Behandlingen afsluttes med et par afsluttende ord, så vi er sikker på at du har fået svar på alle spørgsmål. Efter en behandling vil du normalt føle velvære og overskud både fysisk og psykisk. Du kan i enkelte tilfælde opleve en let ømhed i musklerne, som efter sund motion. Kroppen er blevet aktiveret og har fået mere rum og åndedrættet er blevet frit og dybt. Husk at drikke godt med vand i løbet af dagen, da du skal af med de affaldsstoffer der er blevet frigivet.
Du er også velkommen til efterfølgende at ringe, hvis du har noget at spørge om.
Anbefalinger
Hannah Lund
Det her er det bedste, du kan gøre for dig selv – eller din teenager. Eller din mand. Niels Anders er en behandler i særklasse, som jeg ikke tøver med at give min uforbeholdne, stærke anbefaling.
Fakta
Jeg har hjulpet flere til at opnå bedre kropslige resultater så som:
• Kontakt mellem krop og psyke
• Harmoni & Indre ro
• Smidighed i sind og krop
• Velvære & Overskud
• Livslyst & Selvtillid
Inspiration
Se Ole Kåre Føli fortælle om Martinus betydning for hans behandling med Body SDS. Link